Hvem er vi?

Ballet-Teatret har eksisteret siden 1956, og dets grundlægger Ole Palle Hansen har opført offentlige forestillinger siden da.

Den nuværende leder Sarah Marris Michaelsen er uddannet som danser i Royal Academy-stilen ved Stella Mann School of Dancing i London, og hun er en 'Full Life Registered Teacher' af RAD. Hun har også en pædagogisk uddannelse for balletlærere fra Professionshøjskolen UCC. Sarah har arbejdet i Thailand og Malaysia og fra 1981 til 1997 i Grækenland på forskellige balletskoler og for Den Græske Nationalballet.
Sarah arbejdede først som gæstelærer på skolen i februar 2002, overtog den i juni 2002 og glæder sig til sin 21. sæson. Sarah står for al undervisning og om lørdagen er hun assisteret af to af de erfarne elever. Sarah fortsætter sit succesfulde samarbejde med Jon Anderson og Anna Bard på klaver, og med kostume designer Helle Mie Frøsig. Forestillingsleder er Ajlen Zulfer.
Fra august 2007 til juli 2010 var Sarah ansat som fast lærer på Det Kongelige Teaters Balletskole.
I juni 2012 var hun gæstelærer for La Companyia Juvenil de Ballet Clàssic de Catalunya i Barcelona i Spanien.
I december 2018 indgik Sarah et nyt samarbejde med Københavns Kommune i forbindelse med deres FerieCamp og 2700Kulturdag ved Brønshøj Torv. I maj 2022 blev Sarah bestyrelsesmedlem af Balletforening Danmark.
Flere af vores balletelever er kommet ind på Det Kongelige Teaters balletskole og Den Kunglia Svenska balettskolan. Andre har deltaget i BalCon Projekt DanseDrømme på Det Kongelige Teater og andre er kommet ind på Akademiet for moderne dans og klassisk ballet samt Danshøjskolen på Oure.

Den Lille Pige med svovlstikkerne
Den Lille Pige

Se billderene fra Den Lille Pige med svovlstikkerne opført december 2014

billderene fra vores mange flotte forestillinger
Billedgalleri

Se billderene fra vores mange flotte forestillinger